Til forsiden
Kontakt os
+45 28890232
GRØNT HJERTE
ALLE ELSKER BORNHOLM
På Blomme's Place nærer vi en stor kærlighed til den bornholmske natur. Vi er bevidste om vores klimaaftryk og forsøger gennem forebyggelse, sortering og genanvendelse at undgå ressourcespild i vores hoteldrift.

I vores dagligdag betyder det:

• Vi serverer morgenmaden på en måde, så vi mindsker madspild

• Vi bruger lokale og økologiske råvarer, når det er muligt

• Vi sorterer vores affald, og beder vore gæster gøre det samme

• Vi up-cycler møbler og køber genbrug, hvor det giver mening

• Vi vasker kun dine håndklæder, når du beder os om det

• Vi sparer på vandressourcerne og håber, at du vil hjælpe os

• Vi sparer på strømmen med LED-lys, sensorer og opmærksomhed

UNDGÅ RESSOURCESPILD
Vi arbejder hver eneste dag målrettet på at mindske madspild - eksempelvis gennem bedre udnyttelse af råvarer. Vi registrerer både vores og gæsternes madspild og glæder os over, hvordan vi i fællesskab holder spild fra både køkken og brugte tallerkner på et absolut minimum.
Tak for, at du som gæst støtter vores indsats mod madspild.
PÅ VEJ - IKKE I MÅL
Vi er på vej, men er ikke i mål. Har du gode idéer til, hvordan vi kan blive endnu mere bæredygtige, så hører vi gerne fra dig.
g2
g1