Skal Blomme’s Place danne rammen om en dejlig bornholmeroplevelse med familie, venner, klub eller arbejdsplads?
Lad os hjælpe med at give jer den bedst mulige oplevelse med f.eks. bålaften, fælles spisning, cykelleje, eller bare et hyggeligt 5-møde. Kontakt os på forhånd,
så vi kan lave det ophold, som passer til jeres ønsker og behov.
Blomme’s Place har 25 værelser og i alt 56 sengepladser. Der er mulighed for aktiviteter i restauranten, i Workspace, på terrasser eller i orangeriet.
Grupper op til 10 personer/5 værelser: Book nemt og let gennem vores onlinebooking på hjemmesiden.
Grupper op til 20 personer/15 værelser: Lad os sammen tale om jeres ønsker og finde et godt tidspunkt for jeres ophold udenfor højsæsonen.
Grupper flere end 20 personer/15 værelser: Ophold for store grupper er begrænset til særlige tidspunkter (påske – primo maj, samt ultimo september – oktober)
eller til grupper, der lejer hele eller størstedelen af hotellet.
Bemærk, at vi altid vurderer gruppens ønsker op imod hensynet til evt. øvrige gæster på hotellet. Jo mere fleksible I er med tidspunkt for opholdet, jo større
sandsynlighed for, at vi kan passe jer ind og give jeres gruppe en fantastisk oplevelse.
Er jeres ophold på fire eller flere nætter laver vi gerne en særlig pris. Gruppebookinger under 2 nætter er som udgangspunkt ikke muligt.
Bemærk, at børn under 13 år kun er tilladt på hotellet ifm. store grupper, der lejer
hele hotellet. Der er ingen faciliteter til børn (inkl. barnestole,
barnesenge eller lign.) til rådighed på hotellet.
Blomme’s Place er med sin unikke stemning og personlige værtskab den ideelle ramme for mindre møder, kurser eller retreats.
Aktiviteten vil typisk foregå i lokalet Workspace, som har plads til 10-20 personer afhængigt af bordopstilling og aktiviteter. Vi har projektor, whiteboard,
flip-over og yogamåtter til rådighed.
Forplejning til retreat eller møde-arrangementer består af husets store morgenmadsbuffet, frokost (f.eks. sandwich eller suppe), eftermiddagssnack/-kage og
frugt, aftensmad med fokus på sundt og grønt (med eller uden kød efter arrangørens ønske). Gratis te/kaffe. Pris for forplejningspakken: kr. 400 pr. deltager/dag.
Ved møder/kurser uden overnatning tilkommer et fee for lokaleleje.
Ved møder/kurser/retreats med overnatning, forventes som udgangspunkt en min. opholdslængde på to nætter.